Turberetning jan./ feb. 2012

18. januar. 2012

Dejlig flytur med et par gode mellemlandinger, og nu sidder vi pae et fint hotel i centrum af Sydney. Har lige faaet vaeskebalancen i orden og er paa vej i seng efter en flyvetur paa i alt 20 timer. Vl I hoere, hvad temperaturen er kl. 22.00? 28 grader!!

20. januar

Sidney er en fantastisk flot by, og vi har de sidste 2 dage oplevet spaendende ting. En af de stoerste oplevelser var nok Harbour Bridge, hvor vi sammen med 8 andre og vores guide besteg broen i straalende solskin og i fin stil i vores flotte sikkerhedsudstyr. Helt oppe 176 m over havets overflade var der en fantastisk udsigt over Sidney by. Huse og skyskrabere overalt og udsigt til Operahuset, havneafsnit osv. Nu forstaar vi bedre, at der bor 4,9 mill. mennesker i denne by. Vi kom ned igen, landede blidt og saa var der tid til en kold fadoel inden vi skulle paa rundvisning i Operahuset. Vi fik set huset baade udefra og indenfra, og det er en fantastsk flot bygning og sjovt, at det er en dansk arkitekt, der har lavet det. Efter en god dag sluttede vi af med en fadoel ved hotellet.

I dag var vi tidlig oppe, blev afhentet kl. 07.30 ved hotellet. Vi skulle paaen stoerre byrundtur, hvor vi fik set en stor del af Sidney og hvor guiden John fortalte livligt om alt vi kom forbi. Vi kom ogsaa paa havnerundfart, hvor vi kunne nyde byen fra soesiden og et veldaekket bord. Vi sluttede dagen af i Sidney's Wild World, hvor vi saa Australiens dyreliv, som ikke er ufarligt. Vi var ogsaa i Aqua World, et fantastisk akvarium, som viste hele Australiens fauna i havet. Efter en god, varm dag i Sidney gaar det i morgen videre med fly til NZ. PS! Ja, vi har nu vaennet os til shortsene, har faaet lidt sol paa naesen, og i snit har der vaeret 27 grader.

24. januar.

Efter et par dejlige dagei Sydney landede vi bloedt i Auckland - dejligt gensyn. Aftensmaden var bestilt i Skytower, og det var en kanon oplevelse at sidde 300 m oppe mens vi drejede rundt om byen og indtog den mest laekre menu i laenge. Vi saa udsigten baade ved dag og nat. Efter en god nats soevn overtog vi luksus huset p[ fire hjul / WOW. Vi begav os mod halvoeen Coromandel, hvor vi de sidste par dage har turet rundt med de flotteste udsigter og nu er vi landet i en lille by paa oestkysten. John var den eneste modige og sprang i havet mens vi andre saa til. Det var den flotteste strand vi har set laenge. Vi har ogsaa besoegt Hot Wather Beach,

29. januar.

Efter Coromandel halvoen gik turen videre sydpaa til NZ's stoerste soe Lake Taupo (stoerrelsen er ligesom Singapore 30x50 km, 900 m paa det dybeste sted, et kraterhul efter en voldsom eksplosion for ca. 20.000 aar siden), hvor vi fandt en dejlig campingplads i gaaafstand til byen. Toeserne fik shoppet, som de plejer og maendene smagte den lokale oel. Om aftenen blev pigerne inviteret paa dejlig mad og god vin, inden turen gik tilbage til campingpladsen. Dagen efter tog De 4 til Huka Falls, hvor vi fik en fantastisk oplevelse med Jet River Rafting, 12 personers speedbaad, hastigheden var 90 km/t, ogsaa naar vi lavede en 360 gr. drejning, som vi gjorde mange gange. Selvom vi var iklaedt vaaddragter, kom vandet ind alle steder - men hold da op hvor var det skide sjovt. Vi sejlede helt taet paa Huka Falls vandfaldet, hvor vi kunne maerke, hvilken kraft vandet havde.

Efter at have provianteret igen tog vi sydpaa ned til Tongariro Nationalpark, et fantastisk smukt omraade med 3 vulkaner, som stadig er aktive. Vi holdt mange gange og fik nogle fantastiske billeder. Vores guide, GPS'en, fik os heldigvis ledt lidt paa afveje (efter vores mening), men heldigvis for det. Vi koerte ad en fantastisk smal bjergvej, hvor vi stort set ikke moedte biler, men hvor fugle og planteriget var enormt - det lignede meget omraedet fra Ringenes Herre - her var bjergene og dalene bare fyldt med faar. Frokosten smagte vidunderligt!

Nu gik turen sydvest paa ud mod det Tasmanske Hav til byen Waganui, hvor vi overnattede paa en campingplads kun et stenkast fra havet - fantastisk beliggenhed. Vi var en tur langs stranden og noed det storslaaede hav, der viste taender.

Lige nu soendag sidder vi i Waganui by, som er en af de aeldste provinser i NZ. Byen ligger ved NZ's laengste farbare flod.

Vejrmaessigt har vi haft en enkelt byge ellers har temperaturen vaeret behagelig, et par og tyve grader og lun vind.

Tak for alle jeres mails - det er hyggeligt at hoere nyt - vi forsoeger stadig at sende billeder til jer, der har spurgt. Vi haaber det vil lykkes i Wellington paa mandag.

Vi ved at Danmark skal spille finale - men mod HVEM!!?

30. januar.

Tak for mails og SMS'ser / JUHU Danmark er Europamestre / det blev fejret med en ekstra skive bacon til morgen. Vi er nu i Wellington, NZ's hovedstad, og har lige vaeret paa Te Papa Museet, et fantastisk spaendende kulturhus, og ovenikoebet gratis adgang. Lige nu er vi ude for at udforske Wellington By - solen skinner paa os fra naesten skyfri himmel. Pigerne er igen inviteret ud i aften, vi skal fejre sejren. Natten skal tilbringes ved faergelejet, saa vi i morgen tidlig er klar til at sejle de 3 timer til Picton paa Sydoeen. Det med billeder er stadig et problem, selvom vi sidder i det stoerste I-center her i Wellington - men vi har ikke givet op saa I maa noejes med vores beretninger.

I gaar aftes paa en campingplads 20 km nord for Wellington saa og hoerte vi en Tui (fugl) for foerste gang.

1. februar.

Vi fik en sjov overnatning ved faergelejet ved Wellington, blev vaekket kl. 4 om natten og blev bedt om at flytte campeen, da pladsen ville blive fyldt med 50 lastbilstog i loebet af den naeste time. Pigerne sov videre mens drengene holdt vagt og oplevede nattelivet ved faergelejet. Naeste morgen gik turen videre mod Sydoeen. Vi havde en flot overfart, det blaeste men solen skinnede og indsejlingen til Picton er helt vidunderlig med land til begge sider og meget smuk. Foerste stop paa Sydoeen blev Blenheim, smoerhullet for vinture i Marlborough omraedet. Fik set lidt paa byen og er nu klar til at tage paa guidet vintur i omraedet med bus at forstaa, saa ingen skal koere. Det er stadig lunt, 25 gr., og meget behageligt.

7. februar.

40 smagsproever - ta' den! Vi har smagt de mest fantastiske hvidvine paa 5 forskellige vingaarde og blev fragtet sikkert omkring med vores chauffoer Andy - en pensioneret herre, der vidste alt om vin. Moedte et hollandsk par, som noed vinen lige saa meget som os. Vi fik lageret fyldt op - godt med en 6 pers. vogn - og i dagene herefter har vi nydt koebet. Da vi troede vi var faerdige, skulle vi ind paa nok en vingaard - troede vi - men det viste sig at vaere en chokoladegaard - uhm - de laekreste chokolader fik vi proevet og koebt - Anton Berg pak sammen.

Vi glemte en soed detalje fra Wellington. Midt i storbyen blandt skyskrabere fandt vi pludselig en lille fin oase, et lille traedukkehus, som viste sig at vaere en gourmet restaurant, som havde vundet praemier for byens bedste restaurant op til flere gange. Boefferne var til UG med X og slange.

Turen gik herefter sydpaa mod Kaukori, et dejligt gensyn fra 2007. Her fik vi bestilt togturen til naeste dag.

Vi koerte saa mod Christchurch, hvor vi loerdag morgen vaagnede til dejligt solskin og var klar til togturen paa tvaers af landet, fra oest til vest, i dejlige vogne med panoramavinduer og aabne fotopavillioner, saa skuet kunne foreviges. Vi tog dagsturen fra morgen til aften med et ophold i Greymouth - alt i alt 10 timer. Det var den mest fantastiske togtur vi nogensinde har oplevet. Bjerge og dale, floder og soeer, fugleliv og planteliv omkring os - vi var maaloese. Saa dagen koerte bare paa skinner.

Herefter skulle vi finde et sted at overnatte - det blev et meget specielt sted langt ude paa landet.

Naeste dag startede turen med camperen op over selvsamme pas, Arthurs Pas, saa vi saa turen fra en anden vinkel, men det var mindst lige saa flot. Ved Arthurs Pas gjorde vi ophold og oplevede Kea fuglene meget taet paa - sjov, fraek fugl (som store papegoejer). Da vi naeede vestkysten gik det lidt sydpaa, farten blev sat lidt op, fordi drengene skulle ud og se paa jader i Hokitika. Det var rigtig dejligt vejr, og vi camperede ved vandet, hvor vi oplevede den store forskel mellem ebbe og flod og en helt fantastisk solnedgang og havet viste taender.

Igen videre sydpaa mod Frans Josephs Gletcher, hvor det for foerste gang var skyet og regnede, og det passede fint med, at campingpladsen laa i rengskoven.

I dag sidder vi saa lige nu og venter paa, om helikopteren kan tage os med paa en tur. Det afhaenger af, om skyerne letter - vi haaber det kan lade sig goere. Vi har ogsaa lige vaeret ved Lake Matheson, hvor turen ud til soen gik gennem regnskov.

Tak for alle de hilsner vi har faet, I har det aabenbart koldt derhjemme - saa vi vil nyde varmen lidt endnu hernede.

11.februar.

OEV - vi kom desvaerre ikke med helikopteren fra denne side af bjerget - det var for taeget til at kunne lette- men vi har endnu en mulighed.

Saa gik turen videre mod Wanaka. Det blev en meget smuk oplevelse, da vi koerte langs soeen Lake Wanaka i straalende solskin. Fandt en dejlig campingplads, hvor Bitte fik booket til tandemspring dagen efter. I hoej solskin gjorde Bitte sig klar til det store spring fra 12.000 fods hoejde. Vi tre andre var klar med kamera osv. og maaske mere nervoese end Bitte. Hun klarede det i fin stil og den lilla faldskaerm foldede sig ud til vores glaede - og hendes!

Endelig gik droemmen i opfyldelse - og medspringeren saa godt ud!!

Vores naeste maal var Te Anau,hvor vi ville overnatte paa en kendt campingplads fra sidste tur med udsigt over bjerge og soeer.

Naeste dag gik turen videre sydpaa til det aller sydligste af Sydoeen, byen Invercargil. Vi synes byen var lidt kedlig, maaske fordi vejret var lidt skyet, saa vi valgte at koere videre langs sydkysten mod oest. Havde hoert om en god campingplads ved den sydoestligste kyst, som var et godt udgangspunkt for naeste dags oplevelser. Og vi fik virkelig en paa opleveren naeste dag. Lige fra store vandfald til vandring i regnskove, og vi besoegte en fantastisk klippegrotte, som kaldes Katedralen, ved ebbetid, saa vi kunne gaa ind igennem den. Paa tilbagevejen var vandet allerede ved at stige igen.

Havde hoert om et smukt sted Nugget Point, hvor vi ville kunne opleve saeler, delfiner, pingviner og et rigt fugleliv. Vi vandrede i stiv kuling ad den smalle bjergsti, med en meget stejl skraent paa den ene side op til fyrtaarnet. Det maa absolut vaere det sydoestligste punkt. Udsigten var hele turen vaerd. Flot. Vi rundede saa hjoernet af Sydoen og tog i retnng af Duniden ad kystvejen, ogsaa en smuk tur.

Lige nu er vi i Duniden og starter snart turen nordvest paa. Satser paa en helikoptertur fra den anden side af Mt. Cook.

13. februar.

Fra morgenstunden tog vi ud til et smukt sted syd for Duniden, som vi havde laest om hjemmefra. Efter en lang tur, hvor det bare gik nedad per fods naede vi til tunnel beach, et helt specielt sted, hvor man gik 72 trin ned igennem en smal tunnel og naede den mest laekre og intime strand omgivet af kaempe klipper og flot groenblaat hav - vi var heldige, at vi var der ved ebbetid, ellers er hullet lukket !! Efter mange billeder steg vi op igen af hullet, og saa gik det ellers igen opad med lidt pusten og stoennen. Smuk, smuk oplevelse. Vi fortsatte derefter nordpaa til Oamaru og paa vejen derop gjorde vi holdt ved Boulders, for at gense dem, der var der alle endnu, men floden var paa vej. Saa koerte vi igen nordvestpaa i retning af Twizel. Ved Lake Aviemore kunne vi koere hele vejen omkring soen, en tur paa naesten 30 km, hvor vi saa kraftvaerker, vandturbiner, og pludselig saa vi en mini-kaenguru - som de kalder en wallebyes. Soen var helt vidunderlig safirblaa, saa frokosten blev indtaget paa toppen, hvor der ogsaa var "2 maurier", Heny og John skraemte alt og alle vaek fra stedet ved at sole bugen. Saa naede vi Twizel og vi var heldige, solen skinnede, himlen var blaa og vi tog ud til flyvepladsen, hvor vi endelig kunne faa vores helikoptertur. 35 min. fantastisk rundflyvning 2200 m hoejde og en fart af 120 km/t med landing paa en gletsjer, hvor vi havde en sneboldkamp - udsigten til Mt.Cook var perfekt, den stod helt klar og ren. Stor, stor oplevelse.

Vi overnattede i Twitzel og er nu paa vej til Fairlie, som skulle vaere en skotsk indspireret by.

17. februar. 2012

Efter Twizel koerte vi forbi nogle fantastiske flotte soer igen, hvor der bl.a. laa en lille smuk stenkirke med udsigt til soeen. Vi er egentlig blevet forundret over alle de flotte soeer vi er kommet forbi i forbindelse med at vi er koert paa tvaers af landet. Ved aftenstid landede vi i Asberthon, hvor vi var ude og spise noget rigtig godt mad.

Vi ville gerne gense Akaroa, en halvoe lidt syd for Christchurch. En perle for sjael og sind. Og vi var heldige at faa en laekker udsigtsplads paa campingpladsen, et glaedeligt gensyn. Blev der i 2 dage med herligt vejr - og en del indkoeb af toeserne. Og selvfoelgelig fik vi vores fish and chips ved havnen. Fandt et lille godt sted til en afskedsmiddag paa denne dejlige halvoe.

Saa blev det torsdag og sidste tur gik mod Christchurch, hvor vi overnattede paa en campingplads lidt uden for byen. Vi havde regnet med at skulle se midtbyen og se, hvor megen skade jordskaelvet for 1 aar siden havde lavet. Vi blev meget chokerede over, at hele midtbyen var lukket af. Kraner og maskiner broed bygninger ned omkring os, og mange af de smukke gamle byninger havde slaet revner og taget meget skade. For at faa lidt liv i byen igen, havde de handlende soerget for at faa lavet en "containerby", hvor de handlende proevede at faa gang i tingene igen. Livet i Christchurch er blevet rykket 10 km ud fra byen, saa vi tog bussen hjem til campingpladsen og gik ud at spise paa et sjovt lokalt sted.

Fredag morgen skulle camperen saa afleveres efter en tur paa ca 4000 km, og lige nu staar vi i Singapore Lufthavn og er paa vej op til lougen, hvor vi regner med at skal hygge os inden vi ved midnatstid tager det sidste step til Koebenhavn, hvor vi regner med at lande loerdag morgen.

Tak fordi I har fulgt med i vore beretninger og for jeres mails og SMS'er, og New Zealand kan kun anbefales!!

NB! Og vores naeste stoerre tur går til Poetch.

Hilsen de 4.