New Zealand turen 2007

Beretning fra de4.

10.01.07.

Efter en flyvetur paa 11 timer / det gik faktisk hurtigt / vi spiste hele tiden er kl. nu 06.30, og vi staar 4 traette mennesker i Singapore lufthavn. Tp. er 25 gr. og efter et lille hvil regner vi med at skulle paa en slgthseeing i byen. Kl. 21.00 gaar turen så til New Zealand.Vi haaber, at I slider rigtig godt i det, mens vi nyder det her.

Efter 21 timer i luften er vi nu landet I Aukland. VI har fundet os selv igen, selvom det tog et par timers soevn. I dag fredag har vi vaeretv paa sightseeing i Auckland. Tp. er ca. 22 grader, og lige nu oser vi rundt i Auckland. Deres lokale oel er blevet afproevet af John og Henry og accepteret. Den lokale roedvin er blevet afproevet af alle 4 og ogsaa fundet ok. I morgen loerdag skal vi saa hente vores autocamper og saa begynder turen for alvor. Henry og John har kigget meget paa, hvordan de andre bilister opfoerer sig - saa nu er Bitte og Bodil spaendte paa, om de kan styre det. Tak for de mails, i har sendt til os - det er hyggeligt. VI slutter for i dag.

13.01.07

Saa gaar det bare derudad. VI har faaet vores autocamper, og vi kan maerke, at John og Henry bliver gode til det her. VI to toeser sidder og raaber fra bagenden af camperen, hvad vej de skal koere. VI har alle 4 vaeret paa indkoeb, og vi har fyldt camperen op (for Henry og John var med i butikken) saa kan I nok taenke jer, hvad der er mest af saa vi kan sagtens overleve nogle dage

Nu er vi paa vej nordpaa og skal finde et sted til vores foerste overnatning. Det er stadigvaek lunt, og i dag har vi faaet et par regnbyger, men det er 25 gr.

16.01.07

1.stop med autocamperen var paa en rasteplads, og alle 4 var lidt nervoese for, om vi maatte holde der. Det var OK, og vi fik en god nats soevn alle 4. Naeste morgen viste vejret sig fra sin beste side, og vi var paa en smuk tur til et stort og smukt vandfald med mulighed for at faa en god travetur. Derefter gik turen igen sydpaa, og vi fandt et dejligt sted, der hed Sandspit helt nede ved vandet. Her fik John og Henry stegt nogle dejlige boeffer til aftensmad, og med en god flaske NZ roedvin, havde vi det egentlig helt godt.

VI sad ude i den dejlige sommeraften laenge. Inden vi naeste dag tog afsted, fik vi saa afproevet, hvordan man fylder af og paa mht til spildevand. Det klarede knaegterne godt. Inden vi naede Auckland var vi ude og soppe i dejlig varmt Padfic Ocean, og lige her var det meget svaert at forestille sig, at der i Danmark er vinter - og har vi hoert blaest og storm!! her var der 27 gr.

Af forskellige grunde skulle vi igennem Auckland igen / Henry og John havde sagt, at vi skulle koere uden om Auckland / men hvad gjorde de - koerte lige igennem med tunge lige i munden og 2 beundrende piger paa bagsaedet - det var bare saa flot - Henry styrede dytten og John laeste kort til den store guldmedalje lidt hjulpet af toeserne. Turen gik nu videre i retning mod Rotaroa, hvor vi fandt en dejlig plads til 2 overnatninger. I dag tirsdag er det meget varmt, men det regner lidt, men vi gaar i shorts og sveder. Vi har lige bestilt en tur til i morgen, hvor vi skal ud og gaa paa vulkaner paa en guided tur ­det glaeder vi os utrolig meget til. I dag skal vi ud og se geysere. Det lugter overalt af svolv - en maerkelig men spaendende by. VI har ogsaa planer om at besoege et Maouri-by, da den oprindelige befolkning egentlig stammer herfra. Bitte og Bodil havde egentlig planer om at skulle smoeres ind i mudder af en laekker muddermand - vi ved ikke helt, om de 2 andre synes det er en god ide. I skal bare alle vide i Danmark, at vi synes, at I er meget langt vaek i vores tanker. VI nyder virkelig vores ferie, og vi har det saa fint med hinanden. VI har naesten ikke tid til at traekke vejret, og naar det endelig lykkes, lugter det af svovl. VI har foroevrigt ogsaa koert 100 km ned langs Whakato-floden(NZ's laengste paa 400 km). Efter vulkanturen i morgen tager vi op til Whakatane, hvor vi skal paa en bjergkaedekoeretur , ca. 150 km med vandfald, storslaaede udsigter, og maerkvaerdigvis lander vi i Gibsborne, som skulle vaere et dejligt vindistrikt - her bliver vi - maaske.

Tak for alle jeres mails.

17.01.07

Lige en hilsen igen for at sige, at vi har proevet alle steder at faa sendt billeder hjem, men deres IT-system og -cafeer hernede er saa gammeldags, at det ikke har kunnet lade sig goere. Vi har spurgt omkring, og alle kigger opgivende paa os.

I dag har vi vaeret paa den mest fantastiske tur i kan taenke jer. VI blev hentet kl. 8 af en soed guide, Art, og sammen med en amerikaner tog vi op til vulkanen, 40 km herfra. Vi havde travetoejet paa, vandflaskerne klar men anede ikke, hvad vi skulle udsaettes for. Vi klatrede op paa toppen, ikke ad trappetrin men ad rullesten og lava. Hoejeste punkt var 1111 m. Udsigten hele vejen var fantastisk, aldrig har vi oplevet noget lignede - vi sparkede til en sky, mens vi stod og pustede ud. VI synes, at vore kondition er nogenlunde, men vi opdagede lidt andet, men det skyldes nok det store svovlindhold i luften!!! Det sjoveste var nedstigningen i selve kraterhullet - det var som at glide i sne paa et skateboard. Amerikaneren fladt flere gange - vi 4 klarede det i flot stil. Vi fik taget en masse flotte billeder, tror vi, og fik set noget vi maaske aldrig faar set igen. Det er hele turen vaerd og kan varmt anbefales.

Nu gaar turen nordoest paa, hvor vi skal besoege Bittes gamle kollega, Nanna.

20.01.07

Saa fik vi besoegt Nanna, og det var hyggeligt baade for hende og os. Hun bor i en laekker lejlighed lige ud til vandet. Derefter gik turen videre sydoest paa, hvor vi fandt et dejligt overnatningssted paa en meget laekker campingplads, som laa lige ud til Padfic Ocean. Vejret var perfekt, og vi var alle ude og soppe kl. 8 om aftenen. Vandet var lunt, men vi havde hoert, at det var farligt, saa vi gik i land igen og gik hjem og stegte gode boeffer. Naeste morgen satte vi kursen mod Napier. Vi koerte ad de flotteste bjergveje vi laenge har set. Vi blev noedt til at stoppe, saa fotograferne kunne faa noget i kassen, og vejret var perfekt, ca. 25-27 gr., saa vi blev varrnet op. Vi naaede omsider Napier, som er byen, hvor solen foerst staar op her paa jorden. Vi boede ved Hawake Bay, og pigerne inviterede sig selv ud om aftenen, ikke saa meget for maden, men vi maatte smage den lokale vin. Spiste laekker mad og fik god vin. Naeste morgen tog vi ind til selve byen, som er meget speciel, da den er blevet ramt af et jordskaelv i 1931, og derfor er bygget helt ny op i Art Deco stil. Varmen var rigtig dejlig, byen flot med masser af blomster. Da jordskaelvet kom, var byen forsvundet paa 2 1/2 min. Det er svaert at forestille sig nu, hvor det hele er flot og farverigt. Saa koerte vi sydpaa, rigtig langt, ca. 300 km, til byen Paekakariki, hvor vi fandt endnu en god plads og overnattede. Lige nu er vi i Wellington, hvorfra vi skal sejle i morgen tidligt til Picton paa Sydoen. VI har lige vaeret paa Te Papa, Nationalmuset. VI gik rundt i 3 1/2 time, det var bare saa spaende med alle de ting vi oplevede. VI skal lige se lidt mere paa byen, inden vi i morgen saetter naesen mod Sydoen. Henry har vaeret piloten paa Nordoen og er blevet god til det, vi 3 andre regner med at faa chancen paa Sydoen, hvis vi toer! De sidste 3 dage har det vaeret pragtfuldt sommervejr, og vi har nydt det. I dag er det overskyet men stadig sommer. Haaber I klarer kulden derhjemme.

24.01.07

Efter at have overnattet ved faergelejet med lidt larm fra tog hele natten, tog vi paa den 3 timer lange sejltur fra Wellington til Pieton. Den sidste time af sejlladsen var alle mand paa daekket, en utrolig flot indsejling, hvor vi havde bjerte paa begge sider af os. Fra Pieton tog vi den flotteste tur til Nelson. Vi camperede i Thakewanui og blev der de naeste 2 dage. Vi var paa tur til Abel Tasman Nationalpark, hvor det gik op og ned ad bjergene. Toeserne badede i den Tasmanske Bugt, og vi noed alle 4 denne dejlige solskinsdag med 28 gr. Om aftenen var der igen tid for drengene at invitere toeserne ud og spise, og Bitte og Bodil fik en ukendt tasmansk fisk, som smagte virkelig godt. Drengene holdt sig til normalt koed. Efter en god nats soevn vaagnede vi igen op til en dejlig morgen, og turen gik videre fra Richmond til Westport. Vi fik afproevet udlejningsbureauet, da vi undervejs skulle have skiftet daek. Det fungerede. Vi var koereklar igen, og undervejs gjorde vi holdt ved The Boulder Gorge, som er NZ laengste haengebro. Den var meget smal og gyngede, og der var virklig langt ned. Godt at ingen af de 4 havde hoejdeskraek. Vi blev godt stegte paa turen over broen - ja, Danmark her er der jo sommer!! Fra Westport, som ligger paa vestkysten af Sydoen, gjorde vi holdt i Punakaiki, hvor vi gik tur ved Pandekageklipperne, et fantastisk syn, som vi havde hoert om,hjemmefra men ikke forestillet os var saa smukt, der blev virkelig taget film og billeder her, og skal I lige hoere det igen - solen skinnede.' Vi camperede i naerheden af Punakeiki paa en dejlig plads lige ud til det store hav. Naturen til stranden var ubeskrivelig. Vi tror hver dag, at vi har set det flotteste - men det har vi ikke. Paa vestkysten ser vi montbresia og hortensia langs vejen hele tiden - smukt syn.

27.01.07

Videre sydpaa til Hokitika, hvor pigerne rigtig fik shoppet. Vi overnattede paa Franz Joseph Campingplads med udsigt til sneklaedte bjergtoppe og lunt vejr, gode faciliteter. Naeste dag paa guidet tur med en soed fyr, der havde kaereste I Randers til Franz Josephs Gletscher. Undervejs fik vi en masser at vide om turen, der var meget speciel. Vi gik smaa 6 km i alt. Gletscheren er meget spaendende, den rykker sig 3 m pr.uge. For at komme helt hen til den skulle vi klatre paa klipper med reb. De svagelige klarede det ogsaa. Der var flotte vandfald omkring os, og for foden af gletscheren drak vi den medbragte kaffe. Det var en stor oplevelse for os alle 4.

Efter turen gik det sydpaa mod Haast. Denne straekning er en af de meste oede i NZ. Vi saa ingen huse og ingen mennesker i lang tid. Koerte langs Pukaki og Wanaka soerne, som havde jadegroent vand. Vi synes igen ikke, at vi havde set noget smukkere. Camperede ved byen Wanaki, smukt sted men campingpladsen lidt primitiv. Saa gik turen over Quuenstown, hvor vi gjorde holdt. Byen er ret spaendende, og toeserne Syntes om butikkerne. Inden vi forlod stedet koerte vi til Suspension Bridge, hvor vi saa paa bungo jump.

Dette sted er det meste kendt i NZ for vovehalsene. Paa vej derfra saa vi et vineri - naaede det desvaerre ikke. Derefter satte vi kursen mod Te Anau, og bl.a. koerte vi ad Crow Range Route, stejl vej og ufattelig smuk natur. Vejen var foerst blevet faerdig i 2000. Vi fandt den flotteste, reneste og smukkeste campingplads indtil nu ved Te Anau med udsigt til bjerge og soen Te Anau, som er 70 km lang, og det vel at maerke fra laenestolen, hvor vi nyeder en kold oel i ny og nae, mens naeserne varmes op. Vil I hoere det - i dag er der i

hvert fald 25 gr. og hoej sol. Milford Sound, en tur paa 120 km. Paa turen koerte vi igennem vidstrakte skovomraader, de hidtil hoejeste bjerge, hvor sneen endnu ikke var smeltet ved tunnelen paa 1200 m, et dybt moerkt hul, men ud kom vi. Saa gik det 20 km ned til Milford Sound, hvor alle siger, at det altid regner og er fyldt med sandfluer - men de er fuld af loegn, vi kom ned til straalende solskin, ingen insekter, pragtfuld udsigt til fjorden og vandvittig hoeje vandfald. Efter at have vandret rundt og set paa det hele, havde vi en aftale hjemme paa campingpladsen kl. 17 med 2 kolde. Pigerne havde en aftale med 2 taepper og solen.

Nu kommer det allervigtigste. Toeserne koerer nu camperen for fuld udblaesning!!

Endnu engang tak for alle jeres mails - hyggeligt at hoere fra jer.

I morgen har vi booket en heldagstur paa Doubtfull Sound, hvor vi skal sejle, spise, 250 m under jorden for at se et vandkraftvaerk, det stoerste byggeri i NZ nogensinde, saa nyt herfra foelger senere, for vi skal nu ud at passe vores grill.

31.01.07

Vi sejlede med en lille baad paa Lake Manapouri ud til kraftvaerket, som laa 200 m under klipperne. Koerte i bus gennem tunnelen, 2 km lang, og fik et kig i store maskinsal under jorden. Derefter i bus til Doubtful Sound, hvor vi i en lidt stoerre baad havde den flotteste tur ud af soeen/fjorden. Vi spiste bestilt ma masser af billeder, mens delfinerne svoemmede foran baaden og saelerne hyggede sig paa de store klipper vi sejlede forbi. Paa vej hjem saa vi hundredevis vandfald taet paa. Vi kom saa taet paa, at nogen af os blev vaade. Der var saa stille paa fjorden, at vi naesten foelte, at vi var helt alene, men det var vi ikk( kom i land, var sandfluerne der i hobetal. Vi har nu alle 4 de smukkeste foedder fyldt med stik - men det var oplevelsen vaerd. Om aftenen blev vi koert fra campingpladsen i en flot gammel engelsk Austin Taxa fra 1937, en service fra campingpladsens side for de campister, der skulle ind til byen. Vi forlader vest koerer via Gore over til oestkysten, over til Dunedin, den skotske by. Byen er utrolig flot beliggende. Vi besaa den S-kantede centrum og smagte lidt af byen flotte beliggenhed blev rigtig synlig paa vej ud til Otago Peninsula (haivoe), hvor vi naeste dag besoegte Albatroscentret. De havde en koloni med disse kaempe fugle

som har et vingefang paa over 3 m. De laa paa unger og var i oevrigt ligeglade med os, men vi var saa heldige at se et par af dem i luften. Turen hjemover gik via et kystakvarium.

Videre nordpaa til Moeraki, hvor vi naeste dag saa kaempe kugler, der langsomt trillede ud af undergrunden. Henry mente, at der stod made in China paa er men de var vist naturlige nok og meget flotte.

Vi er nu paa vej nordpaa til hvaler og varme kilder. Lige nu sidder vi i Ashburton og mailer. Her er lunt, selvom der af og til er overskyet og lidt blaesende. Solen foelger med os. Vi spiser altsaa ogsaa lokalt dejlig lammekoed og drikker den lokale oel og vin.

03.02.07

Efter Ashburton fandt vi en lille plads ved floden Riakaia, hvor vi overnattede. Var ude og se lidt paa flodlejet om aftenen, vejret var dejligt, vi sad ude og noed stjernehimlen til kl. 22. Indtil nu den mindst spaendende plads, men det fungerede. Saa gik turen mod den lille halvoe Banks Pininsula ved Christchurch. Vi havde pludselig laest om dette lille sted i vores Turen Gaar Til NZ. Ingen havde fortalt os om dette sted, som simpelthen var praktfuldt. Vi fandt en campingplads, ! har haft den bedste udsigt paa hele turen. Hoejt oppe over byen Akaroa med udsigt til bjerge og fjorden med vige i blaa/groenne farve. Vi kom tidligt til pladsen heldigvis ved11-tiden, hvor solen skinnede fra en blaa himmel, 30 gr., og lige ned paa os. Saa sololie, vand og en bitte oel blev flittig brugt. Maendene afpr< kondien fra campingpladsen til byen, 20 min's gang med en stigning paa 15%, selvfoelgelig havde de madpakke med. Pigerne fik laest, for en gangs skyld, boegerne og maveskindet blev roedt, saa der var rigeligt med sol. Vi skulle spise godt om aftenen, saa maendene tog turen en gang til. Naeste dag var det vejr, saa det blev til en bytur og fish and chips og raahygge bagefter i camperen.

Loerdag gik turen i retning af Christchurch og videre til Hanmer Springs, hvor vi har kigget paa varme kilder. Det er der ikke saa meget at skrive hjem om. Derimod glaeder vi os til i morgen, hvor vi tager til Kaikoura og regner med at skulle ud og sejle og se paa kaskelothvaler, delfiner og fugleliv. Vi regner ogsaa med at bese nogle winerier undervejs, saa vi bliver nok nogle dage her. Vi skal ikke undlade at bemaerke, at maenedene er blevet professionelle indkoebere. De gaar efter vaegten og procenterne. Vi lever faktisk godt, og taenk vi har en uge endnu.

07.02.07

Vi har nu vaeret 3 dage i Kaikoura. Vi har haft det skoenneste sommervejr, man kan taenke sig. Vi startede soendagen med at dase og sole os. Campingpladsen ligger lige ved vandet. Om aftenen tog vi paa restaurant, hvor toeserne hver spiste en lille babylaks - uhm. Vi fandt endelig Bittes gode hvidvin. Vi fik faktisk sidste restauranten havde. Dagen sluttede vi af med, at Henry igen vandt i 500 - oev. Mandag morgen skulle vi paa wahle-watch. Vi koerte i bus til havnen. Blev fragtet i en baad, der sejlede 27 knob og ud paa vandet, hvor vi havde en dybde paa 1500 m. Det gyngede meget men de 4 holdt stand! Vi fik en fantastisk syn at se da vi kom ud paa havet. Foran os boltrede sig en kaskelothval sig, og vi kunne bare staa og filme og suge til os af oplevelsen. Et fantastisk syn, som ingen af os nogensinde havde set foer. Stor og flot og meget taet paa, og pludselig med halen i vejret, soegte den ned mod bunden igen. Vi saa faktisk 2 hvaler, Tia Mc og Lttle Nick. Turen var alle pengene vaerd, og oven i koebet fik Bodil et fantastisk billede af en stor albatros, som pludselig kom flyvende over hovedet paa os. Paa hjemvejen, vel i land, besoegte vi det lille lokale museum, meget lille og meget anderledes. Det havde vaeret en dejlig dag, som sluttede af med endnu en grillaften og vin til.

Tirsdagen startede med en tur til en saelkoloni ved Kaikoura. Saelerne laa og solede sig, og vi kunne bare igen filme loes. Samtidig oplevede vi den smukkeste udsigt, det stor der i hvert fald paa skiltet, som NZ kan byde paa. Vi besoegte ogsaa et udsigtspunkt, hvor vi havde et flot view over hele omraadet. Da vi nu var i et vinomraade, benyttede vi lejligheden til at besoege Kaikoura Winecompany, hvor vi fik en rundvisning og diverse smagsproever. Det resulterede i, at toeserne koebte lokalvinen med hjem til aftensmaden, som blev spist indendoere, da det pludselig blaeste med en halv pelikan.

Onsdag skulle det igen gaa videre sydpaa til Christchurch, hvor vi jo skal flyve fra paa fredag. Vi naede dog lige at besoege en grotte lige uden for Kaikoura. En aeldre mand ved navn Barry viste os rundt i den spaendende grotte. Inden vi skulle afsted, opdagede vi, at vandpumpen var gaaet og maatte bruge lidt tid paa at faa ud redt dette. Lige nu sidder vi saa i Christchurch, 4 km fra centrum, stadig med solen skinnende paa os og udsigten til maendenes grillmad. I morgen regner vi med at skulle se sevaerdigheder i Christchurch. Det er vores sidste dag i morgen inden turen gaar tilbage til Danmark. Vi har lige snakket om, at 5 uger er meget passende til alt det, vi har skullet opleve. Selvom vi synes vi har set, det vi gerne ville, er der selvfoelgelig meget andet til en evt. naeste gang.

09.02.07.

Saa staar vi i Singapore Lufthavn, efter en flyvetur paa ca. 9 timer.

Dagen I gaar blev en dejlig afslutning paa en skoen ferie. Vi indtog Christchurch med en tur i sporvogn rundt i byen, efter en lille shoppingtur for toesernes vedkommende tog vi den lokale bus ud til gondolerne, udenfor byen. Det blev en dejlig oplevelse, at se byen og "vores" oe Banks Penlnsula saadan lidt fra oven. Vejret var som det skulle vaere, sol og sommer, saa vi kunne stikke naesen i sky, ogsaa den sidste dag. Ferien skulle afsluttes med maner, og det blev den paa restaurant Oskars inde i byen. Maden var bare perfekt og det samme med vine. Alle noed det.

Da kufferterne var pakket om eftermiddagen kunne vi nyde aftenen med hygge i camperen. Fik afleveret den fredag formiddag - og ja nu staar vi i lufthavnen og skal snart videre til Danmark.